Trafiksikkerhedsrevision og skolevej: kommunens redskaber
Læs hvordan danske kommuner anvender trafiksikkerhedsrevision (TSR) og skolevejsanalyser til at sikre trygge ruter for bløde trafikanter med udgangspunkt i Vejdirektoratets vejregler.

Eksempel fra Innbyggerkontakt — statusoverblik i kortet
Hver matrikel farves efter projektets aktuelle status, så projektlederen ser fremdrift uden at åbne et regneark:
- Grøn: lodsejeraftale indgået og underskrevet.
- Gul: dialog i gang — varslet, men aftale ikke i hus.
- Rød: afvist, klage eller ekspropriationsspor.
Pin-ikonerne er kortlagte registreringer — fx målepunkter, skader, fotos, ledningskryds og varslede arbejder. Klik åbner dokumentation, billeder og historik for matriklen.
Prøv den interaktive demoTrafiksikkerhedsrevision og skolevej: kommunens redskaber
Når en kommunalbestyrelse træffer beslutning om nye vejprojekter eller væsentlige ombygninger af eksisterende infrastruktur, er trafiksikkerheden et centralt parameter. Særligt når det drejer sig om skoleveje, er der et skærpet behov for at eliminere potentielle konflikter mellem bløde trafikanter og motorkøretøjer. Her er Trafiksikkerhedsrevision (TSR) et af de mest effektive styringsværktøjer for den kommunale vejmyndighed og projektleder.
Trafiksikkerhedsrevision er en systematisk og uafhængig granskning af et vej- eller stiprojekt med henblik på at identificere trafikale sikkerhedsrisici, før ulykkerne sker. Forankret i Vejdirektoratets vejregler og håndbøger, sikrer TSR, at projekteringen følger de bedste faglige praksisser fra idéfasen til Ibrugtagning.
TSR-processens fem trin
En trafiksikkerhedsrevision er opdelt i fem formelle trin, der følger projektets livscyklus. Ifølge Vejdirektoratets retningslinjer bør revisionen udføres af uddannede revisorer, der ikke har været involveret i den konkrete projektering, for at sikre uvildighed.
Trin 1: Forslag og planlægning. Her vurderes de overordnede linjeføringer og krydsningspunkter. I relation til skoleveje ses der her på, om stiforløb er logiske og adskilt fra tung trafik.
Trin 2: Detailprojekt. Revision af de tekniske tegninger. Er oversigtsforholdene ved fodgængerfelter korrekte? Er vejbredder og kurveradier dimensioneret, så hastigheden naturligt dæmpes ved skoler?
Trin 3: Færdigt projekt (før anlæg). En sidste kontrol af det samlede udbudsmateriale, herunder skiltning og afmærkning jf. Bekendtgørelse om vejafmærkning.
Trin 4: Besigtigelse før indvielse. Når anlægget står færdigt, men før det åbnes for trafik, gennemgår revisoren strækningen både i dagslys og mørke for at identificere overset risiko.
Trin 5: Efterundersøgelse. Sker typisk 12 måneder efter ibrugtagning for at evaluere, om de trafikale adfærdsmønstre svarer til de forudsætninger, der blev lagt til grund i projekteringen.
Skolevejsanalyser og Vejlovens rammer
Kommunens forpligtelse til at sikre forsvarlige skoleveje findes blandt andet i Folkeskoleloven § 26, der fastlægger regler for befordring af elever, som har en farlig skolevej. For vejmyndigheden betyder det, at der skal foretages konkrete vurderinger af vejens sikkerhed.
En skolevejsanalyse kombineres ofte med TSR for at give et databaseret beslutningsgrundlag. Analysen inddrager uheldsstatistik, hastighedsmålinger og subjektive tryghedsmålinger fra forældre og elever. Ved at koble disse data med en formel TSR, kan kommunen prioritere anlægsmidlerne dér, hvor risikoen er størst.
I henhold til Vejloven kapitel 2 har kommunen som vejmyndighed ansvaret for, at vejen er i en stand, der svarer til den trafik, der foregår på den. Ved etablering af hastighedszoner (f.eks. 40 km/t ved skoler) kræves godkendelse fra politiet jf. Færdselsloven § 92.
Krav til trafiksikkerhedsrevisoren
Det er ikke enhver ingeniør eller tekniker, der kan udføre en formel TSR. Vejdirektoratet stiller krav om, at revisoren har gennemgået en certificeret uddannelse og løbende vedligeholder sin viden. Dette sikrer, at revisionen ikke bliver en personlig holdning, men en vurdering baseret på evidens og gældende vejregler.
For den kommunale projektleder er det vigtigt at indskrive TSR tidligt i rådgiveraftalen (ABR 18). Det skal præciseres, at rådgiveren skal håndtere revisorens bemærkninger i en skriftlig svarliste. Hvis projektlederen vælger at se bort fra revisorens anbefalinger, skal dette begrundes skriftligt i en såkaldt "undtagelsesrapport", da dette kan få betydning for ansvarsforhold i tilfælde af senere ulykker.
Samarbejde og borgerinddragelse
En vellykket skolevejssikring kræver dialog med interessenterne. Lodsejere langs skolevejen kan blive berørt af ekspropriation eller ændrede adgangsforhold jf. Vejloven § 96. Her er det afgørende, at kommunen kommunikerer de trafiksikkerhedsmæssige gevinster tydeligt.
Platforme til borgerdialog kan med fordel anvendes til at kortlægge de steder, hvor børnene oplever utryghed, selvom det ikke fremgår af uheldsstatistikken. Denne kvalitative data er et stærkt supplement til de tekniske revisioner.
Afslutning
Trafiksikkerhedsrevision er ikke blot en bureaukratisk proces, men et juridisk og teknisk værktøj, der sikrer, at kommunens anlægsprojekter lever op til de højeste standarder. Ved at integrere TSR trin 1-5 i skolevejsprojekter minimeres risikoen for fejlprojektering, og kommunalbestyrelsen kan med rette dokumentere, at de har handlet ansvarligt og i overensstemmelse med gældende dansk vejlovgivning.
Kilder og lovgrundlag
- [1]Vejdirektoratet: Håndbog i Trafiksikkerhedsrevision (2015)
- [2]Bekendtgørelse af lov om offentlige veje m.v. (Vejloven) - LBK nr 421 af 25/04/2023
- [3]Færdselsloven - LBK nr 168 af 14/02/2023, § 92 om vejmyndighedens beføjelser
- [4]Rådet for Sikker Trafik: Vejledning om sikre skoleveje
- [5]Vejregel: Trafiksikkerhed ved vejarbejder og nyanlæg