BR18 og byggesagsbehandling: hvad skal kommunen som bygherre sikre?

BR18 og byggesagsbehandling: hvad skal kommunen som bygherre sikre?

Som kommunal bygherre er man i en unik og ofte kompleks dobbeltrolle. Samtidig med at kommunen agerer myndighed i byggesagsbehandlingen af private projekter, skal den som bygherre navigere i de skærpede krav i Bygningsreglement 2018 (BR18). Overgangen til den certificeringsbaserede sagsbehandling har grundlæggende ændret processen for teknisk dokumentation, hvilket stiller store krav til projektledelsen i kommunale ejendomsafdelinger.

Denne artikel gennemgår de væsentligste fokuspunkter for kommunale bygherrer med særligt fokus på brand- og konstruktionsklasser, brugen af certificerede rådgivere og de nye bæredygtighedskrav i den frivillige bygningsklasse 2020.

Sondringen mellem administrative og tekniske bestemmelser

Efter indførelsen af BR18 foretager kommunalbestyrelsen (teknisk forvaltning) ikke længere en teknisk gennemgang af byggeriet i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse. Den kommunale byggesagsbehandler kontrollerer udelukkende de administrative og planmæssige forhold, herunder overholdelse af lokalplaner, bebyggelsesprocent, højder og afstande jf. BR18 kapitel 8.

Ansvaret for at de tekniske bestemmelser overholdes – eksempelvis brand- og konstruktionssikkerhed, energikrav og tilgængelighed – hviler fuldt ud på bygherren. For den kommunale bygherre betyder det, at der gennem udbuddet og aftalegrundlaget (typisk ABR 18 eller ABT 18) skal sikres de rette kompetencer til at dokumentere byggeriets overensstemmelse med reglementet.

Certificerede statikere og brandrådgivere i klasse 2-4

Hvis et kommunalt byggeprojekt, eksempelvis en skole, en idrætshal eller et plejecenter, falder i konstruktionsklasse (KK) 2-4 eller brandklasse (BK) 2-4, er det et lovkrav, at der tilknyttes en certificeret statiker og en certificeret brandrådgiver. Kravene til certificeringsordningen fremgår af bekendtgørelse om certificeringsordning for statikere og brandrådgivere.

I projekter under konstruktionsklasse 1 (simpelt byggeri som små skure eller enfamiliehuse uden komplekse spændvidder) kræves der ikke certificering, men for langt de fleste kommunale anlægsprojekter vil man lande i KK2 eller højere. Den certificerede rådgivers opgave er at kontrollere og dokumentere, at byggeriet overholder de tekniske krav jf. BR18 kapitel 27 og 28. Ved færdigmelding skal de certificerede rådgivere afgive en erklæring, som er en nødvendig forudsætning for, at kommunen som myndighed kan udstede en ibrugtagningstilladelse.

Energiramme og den frivillige bygningsklasse 2020

Kommunale bygherrer går ofte forrest i den grønne omstilling ved at stille krav om overholdelse af den frivillige bygningsklasse 2020. Dette stiller øgede krav til både bygningsdelenes isoleringsevne, lufttætheden (proven med blowerdoor-test) og installationernes effektivitet. Jf. BR18 § 258 skal energirammen dokumentere, at byggeriets samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand ikke overstiger de fastsatte grænseværdier.

Fra 2023 er der desuden indført krav om Life Cycle Assessment (LCA) for alt nybyggeri over 1.000 m². For kommunale byggeprojekter betyder det, at klimapåvirkningen skal beregnes over en 50-årig periode, og at CO2-aftrykket skal holdes under grænseværdien på 12 kg CO2-ækvællenter/m²/år, medmindre man sigter efter de endnu strengere krav i den frivillige lavenergiklasse.

Tilgængelighed som væsentligt parameter

Som offentlig bygherre har kommunen en særlig forpligtelse til at sikre tilgængelighed jf. BR18 kapitel 2. Dette er ikke blot et teknisk krav, men en forudsætning for lige adgang til offentlige funktioner. Kravene omfatter alt fra niveaufri adgang ved alle yderdøre og elevatorer til specifikke dimensioner for handicaptoiletter og krav om ledelinjer samt teleslyngeanlæg.

Det er afgørende, at disse forhold integreres tidligt i disponeringen af projektet, da efterfølgende ændringer ofte medfører betydelige meromkostninger og kan blokere for ibrugtagningstilladelsen.

Konklusion og projektlederens tjekliste

For at sikre en smidig proces fra ide til drift, skal den kommunale projektleder sikre fire ting: 1. Tidlig klassificering af brand- og konstruktionsforhold for at afklare behovet for certificerede rådgivere. 2. Præcisering af dokumentationskrav i udbudsmaterialet, herunder krav til start- og sluterklæringer. 3. Kvalitetssikring af at de tekniske bestemmelser (energi, ventilation, lyd, lys) er indarbejdet i projektet. 4. Rettidig indhentning af ibrugtagningstilladelse ved fremsendelse af den samlede tekniske dokumentation til byggesagsafdelingen.

Ved at agere professionelt som bygherre og respektere adskillelsen mellem bygherrerollen og myndighedsrollen, minimeres risikoen for forsinkelser og budgetoverskridelser i den kommunale byggesagsbehandling.