ABT 18 totalentreprise: bygherrens pligter og grænseflader til projektering

ABT 18 totalentreprise: Bygherrens pligter og grænseflader til projektering

I den kommunale byggeverden ses en stigende anvendelse af totalentrepriser under ABT 18. Motivationen er ofte ønsket om en fast pris og en klar ansvarsplacering, hvor totalentreprenøren står for både projektering og udførelse. Men trods de klare linjer i ABT 18 er totalentreprise ikke en ansvarsfri entrepriseform for bygherren. Selvom totalentreprenøren påtager sig projekteringsansvaret, hviler fundamentet for projektet stadig på bygherrens skuldre.

Hvis bygherrens udbudsmateriale er mangelfuldt, eller hvis de indledende undersøgelser er utilstrækkelige, kan det medføre tidsfristforlængelser og ekstraregninger. Denne artikel belyser de kritiske grænseflader, hvor bygherrens pligter har direkte indflydelse på projektets succes.

Udbudsmaterialets kvalitet og § 4-risikoen

Bygherrens væsentligste pligt følger af ABT 18 § 4, stk. 2. Her fastslås det, at bygherren bærer risikoen for de oplysninger, der er givet i udbudsmaterialet. Selvom totalentreprenøren skal projektere, skal vedkommende gøre det på baggrund af bygherrens ydelsesbeskrivelse.

En mangelfuld ydelsesbeskrivelse, der ikke tager højde for eksisterende forhold eller lovgivningsmæssige krav, udgør en betydelig risiko. Efter retspraksis ved Voldgiftsnævnet er udgangspunktet, at uklarheder i udbudsmaterialet fortolkes mod bygherren (uklarhedsreglen). Det er derfor bygherrens ansvar at sikre, at projektgrundlaget er konsistent. Hvis bygherren eksempelvis har stillet krav til specifikke materialer, der senere viser sig uegnede til formålet, kan totalentreprenøren i visse tilfælde kræve merbetaling for de nødvendige ændringer, da bygherren har begrænset entreprenørens projekteringsfrihed.

Forundersøgelser og oplysningspligt

En af de hyppigste kilder til tvister i kommunale anlægsprojekter er jordbundsforhold og eksisterende ledninger. Efter ABT 18 § 4 er det bygherren, der har ansvaret for at gennemføre nødvendige forundersøgelser af grunden, herunder geotekniske boringer og miljøtekniske undersøgelser.

Hvis totalentreprenøren støder på hindringer i jorden, som ikke fremgår af udbudsmaterialet, og som entreprenøren ikke burde have forudset, vil dette typisk udløse krav om både tid og penge jf. ABT 18 § 26 og § 35. Bygherren har en udvidet oplysningspligt om alle kendte forhold på matriklen, herunder servitutter, naboforhold eller tidligere forurening, som kan påvirke projekteringen.

Bygherrens medvirken og granskning

Selvom totalentreprenøren har projekteringsansvaret, skal bygherren deltage aktivt i projektgennemgangen jf. ABT 18 § 19. Her har parterne pligt til i fællesskab at granske projektet for at identificere fejl eller uoverensstemmelser tidligt i processen.

Det er her vigtigt at skelne mellem bygherrens ret til at kommentere og entreprenørens ansvar. Hvis bygherren under granskningen kommer med direkte anvisninger eller ændringer til projektet, kan dette rykke ved ansvarsfordelingen. En bygherre, der agerer 'skyggeprojekterende', påtager sig en risiko for de valgte løsninger. Erfarne projektledere i kommuner bør derfor fastholde rollen som modtager af projektet og fokusere på, om ydelsesbeskrivelsens funktionskrav overholdes, frem for at diktere tekniske detaljer, som totalentreprenøren er ansvarlig for.

Tidsfrister og myndighedsbehandling

Under ABT 18 § 27 er det som udgangspunkt totalentreprenøren, der skal indhente og opnå de nødvendige myndighedstilladelser, herunder byggetilladelse i henhold til BR18. Men dette kræver bygherrens aktive medvirken. Bygherren skal som ejer af ejendommen underskrive ansøgninger og bidrage med de nødvendige fuldmagter.

Hvis en kommunal bygherre også er myndighed i samme sag, er det afgørende at holde disse roller skarpt adskilt. Forsinkelser i myndighedsbehandlingen, som skyldes mangelfulde oplysninger fra bygherren eller ændringer i de politiske beslutningsprocesser (kommunalbestyrelsens godkendelser), kan give entreprenøren ret til tidsfristforlængelse. Bygherren skal desuden i henhold til ABT 18 § 9 udpege en bygherrerådgiver eller en projektleder, der har kompetence til at træffe hurtige beslutninger, så projekteringen ikke går i stå.

Konklusion

Totalentreprise under ABT 18 flytter den udførende projektering væk fra bygherren, men flytter ikke ansvaret for det fundament, projektet hviler på. Bygherrens pligt til at levere et fejlfrit og komplet oplysningsgrundlag er ufravigelig. Succes i totalentreprisen kræver derfor, at bygherren investerer tidligt i grundige forundersøgelser og en præcis ydelsesbeskrivelse, samt udviser disciplin i granskningsfasen ved ikke at overtage rollen som projekterende. Kun gennem en klar forståelse af disse grænseflader kan man undgå de dyre tvister ved Voldgiftsnævnet.